Tryk-omregner

Kraft fordelt over et areal

Tryk er fysikkens stilfærdige arbejdshest: kraft divideret med det areal, den virker på. SI-enheden, pascal, er lille nok til, at et A4-ark, der ligger på et skrivebord, kun udøver nogle få pascal. Virkelighedens tryk lever i kPa, bar, atm, PSI og den stædigt sejlivede millimeter kviksølv, hver tilpasset sin egen branche.

Kviksølv, bjerge og enhedens fødsel

Historien begynder i 1643 med Evangelista Torricelli, som vendte et glasrør med kviksølv på hovedet ned i en skål og så søjlen lægge sig ved cirka 760 mm. Han havde bygget det første barometer og påvist, imod århundreders lære, at luft har vægt. Enheden torr bærer hans navn, og en torr er defineret som præcis 1/760 af en standardatmosfære.

Blaise Pascal førte idéen videre ved at bære et barometer op på vulkanen Puy de Dôme i 1648, hvor han viste, at søjlen blev kortere med højden. Århundreder senere blev SI-enheden opkaldt til hans ære.

Brancher og deres foretrukne skalaer

Meteorologer i Europa angiver lufttryk i hektopascal eller millibar (de to er talmæssigt identiske). Amerikanske vejrtjenester bruger tommer kviksølv. Hospitaler verden over måler blodtryk i mmHg trods bestræbelser på metrisering. Ingeniører, der spænder bolte og pumper dæk, arbejder i PSI, mens bygnings- og materialespecialister kravler op i MPa og GPa. Vakuumteknikere taler, næsten enestående, stadig i torr.

De fejl, der bider

Tre fejl går igen i laboratorier og værksteder:

1. Bar over for atmosfære. De ligger tæt på hinanden, men er ikke ens. En bar er præcis 100.000 Pa; en atm er præcis 101.325 Pa. Forskellen på 1,3 procent er usynlig i et dæk, men katastrofal i kalibreringsarbejde.
2. Overtryk over for absolut tryk. Et dæktrykmåler, der viser 32 PSI, betyder 32 PSI over det atmosfæriske. Det absolutte tryk er nærmere 47 PSIA. Ingeniører skriver PSIG og PSIA netop for at undgå denne forvirring.
3. mmHg over for inHg. Begge måler kviksølvsøjler, men i forskellige enheder; 760 mmHg svarer til cirka 29,92 inHg.